Så er det ved at være slut for denne gang i Sougia. Vi sidder på Lotos og får en kaffe og en te. Vi skal med taxa til Chania Airport om en times tid. Kufferterne er pakket og synes om muligt endnu tungere end da vi rejste herned. Men knap 4 ugers sved og møg vejer vel også.
Lotos ligger lige i krydset mellem "hovedgaden" og "strandvejen". Her kommer vi også næsten hver dag og drikker vores friske appelsinjuice og/eller kaffe og te. De serverer også en vidunderlig frugtsalat med yogurt.
Maria ejer og driver Raki Bar og spiller den absolut bedste musik i Sougia. Baren er åben fra om eftermiddagen til den sidste gæst er gået. Det er overalt i Sougia gæsterne, der bestemmer lukketiderne, men det mest de græske, der hænger længe ud her på Raki Bar.
Når det er koldt serverer Maria en "rakomelo" en varm raki med honning og nelliker. Det har der ikke været behov for i år.
Raki Bar ligger på "hovedgaden", der fører ned til stranden. Lige overfor ligger "Rebetiko". Adonis fra "Rebetiko" er fætter til Maria.
I går lørdag afholdtes det 6. internationale svømmestævne i Sougia. Det er en meget fornøjelig og meget græsk affære, selvom der jo altså også er svømmere med fra andre lande.
Der er tre forskellige konkurencer: en for børn på et par hundrede meter eller måske kun 100, så en for voksne på 1,5 km, og endelig en for voksne på 8 km,
Den for børnene er nok den sjoveste at se på, For selvom den kan være længe om at komme igang, så er den nem at overskue og hurtigt overstået. Den er også sjov, fordi vi altid kender nogle af børnene. Også i år havde Wanda og Adonis et af deres børn - Dimitris - med. Han står midt i flokken på billedet af de deltagende børn. Han har svømmefødder på. Når man er under 9 år må man godt bruge svømmefødder. Dimi er 7 år.
Alle der deltager får en medalje og et diplom uanset om de bliver nummer et eller nummer sjok.
Om aftenen afholdes der en stor spisning på en af byens restauranter med alle deltagerne og deres familier og alle der har hjulpet til. Der er græsk musik og e folkedansergruppe fra området optræder inden alle andre kaster sig ind i den græske dans.
Aghia Irini er ikke bare den lange smukke kløft, der ender ved Sougia. Det er også navnet på et lille meget smukt beliggende kapel oppe over Sougia.
Kapellet ligner de tusindvis af andre kapeller, der ligger spredt over Kreta: hvidkalkede mure, røde tage og en flot udsigt. Måske ikke noget at køre langt efter, men absolut en lille spadseretur fra Sougia værd.
Det måske allervigtigste sted i Sougia er det lille supermarked "Pelican". Det drives af Kirikos og hans hollandske kone Eleni og er opkaldt efter en pelikan, der i nogle år boede i Sougia.
Butikken er mindre end Hannes stue, men jeg tror, man kan finde næsten alt der. Det er selvfølgelig ikke rigtigt, men i hvert fald næsten alt. Det er stort set ligemeget, hvad man spørger efter, så findes det i butikken.
Jeg køber hver morgen et frisk brød. Det koster 1 € og er mindst lige så smagfuldt og sprødt og lækkert, som Lagkagehusets, der koster 5 €. Det bevarer dog ikke helt så længe sin sprødhed i varmen som Lagkagehusets, vil jeg tro. Derfor køber jeg for det meste blot 1/2 brød for 1/2 €.
Jeg køber også resten af vores morgenmad i supermarkedet: græsk yogurt, marmelade, ost, te og den mest vidunderlige lokale honning.
