Vores værtspars - Jorgos' og Katarina's - søn bor og arbejder i Chania, men han er registreret i Moni, så skal han stemme dér. Ligesom mange, mange tusinde andre græske stemmeberettigede til valget den 17. juni 2012 skal han rejse fra hvor han bor, til dér hvor han skal stemme. (Moni ligger 5 km fra Sougia på vejen mod Chania og er en ganske lille landsby).
Det syntes jeg jo var sådan lidt en begrænsning af den demokratiske frihed. Men ifølge sønnen, så er han glad for at skulle rejse. Så kan han få hilst på sin bedstemor og sine gamle venner for nu ikke at nævne sin far og mor.
Hvis han ville, kunne han sagtens lade sig registrere i Chania, hvor han - som nævnt - bor og arbejder og har sin kæreste. Men han foretrækker at være registreret i den lille (bitte) by, hvor han kan ringe til Nikos og få ordnet sine tilladelser eller hvad det nu kan være, hurtigt og uden for meget bureaukrati.
Vi har en løs aftale om, at jeg kan komme med i morgen og se afstemningen i det lille valglokale på den gamle skole i Moni. Der skulle være åbent mellem 7 og 19, så de godt 150 stemmenerettigede burde have tid til at stemme. Om de gør det er en anden sag.
Det er helt umuligt for os at følge med i græsk tv's dækning af valgkampen. Og så vidt vi kan se, er der ingen her i Sougia, der ser andet tv end det vi ser = fodbold. Så jeg ved ikke noget som helst om hvad valganalytikere og andre kloge åger siger om valgets udfald i morgen, men jeg tror, at Syriza får et stort valg og at stemmeprocenten vil være noget højere end ved valget den 6. maj 2012.
Det er meget lidt politik, man får snakket med folk hernede, og jeg tror faktisk ikke de taler ret meget om det indbyrdes. Dem jeg har fået talt med er meget meget utilfredse med Pasok og Nea Demokratia, de to gamle regeringsbærende partier. Især synes man vrede på Pasok, det socialdemokratiske parti. Man orker vel egentlig ikke at stemme, for hvad kan det nytte, men jeg fornemmer, at de gør det i morgen.
Hvad der så vil ske bagefter, tror jeg ikke engang de græske guder noget som helst om.
Turisterne synes også bekymrede. Vi har aldrig oplevet så få turister - græske så vel som udenlandske - som i år. Vi har længe prøvet at undgå at erkende det, men der er langt, langt færre end der plejer at være. Vores canadiske doktorven Andrew og hans engelske venner rejste hjem i dag.De var hunderædde for hvad valget i morgen vil bringe af strejker, mangel på benzin, lukning af pengeautomater osv. osv.
Vi er på ingen måde bange på det personlige plan, men naturligvis bekymrede for hvordan det skal gå for vores lille smørhul, Sougia, og dets søde beboere.
lørdag den 16. juni 2012
Valget i Grækenland i morgen
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Kære begge
SvarSletHovsa! midt i mit skriv blev jeg pludselig kastet af kommentar-boksen; må starte forfra. Måske et symbolsk tip om valget i morgen. De kloge hoveder her - jeg har dog ikke haft så meget tid til at følge med - er fremme med dommedags profetierne. Man føler sig næsten hensat til tonerne i EF-valget i 72.
Meldingerne her er: Hvis Grækerne ikke besinder sig, så Grækenland ud af Euroen og ud af EU. Syriza er i deres populistiske argumentation totalt bindegale - siger en svoren EU-hænger hr Ellemann. Folkebevægelsen mod EU har ikke sagt en lyd (mig bekendt). Selvom Grækenland er en lille økonomi i EU-sammenhæng, så er det starten på snebold-effekten, er vurderingen fortsat fra andre.
Der har været omtale af to meningsmålinger fra Grækenland. den ene sagde 1/3 af stemmerne til Syriza; den anden en 1/4 - men morgendagen må se, hvem der har ret. Under alle omstændigheder -måske et skæbnevalg, men har Europa råd til at Grækenland smides ud? Heldigvis er afgørelsen i morgen ikke bestemmende for vejret, selvom om der meldes om græsk istid. vil Sougia fortsat være der - med og uden euroen.
Vejrmeldingen her med nye toner - hele næste uge med subtropiske temperatur lige over de 20 grader, dog fortsat skiftende med byger. Og jeg hører lige her, at vores landstræner lige har tjekket græsset på banen der spilles på i morgen, og alt meldes i orden.
Nåh, Overspringet er forbi, tilbage til opgavelæsning.
jørgen
Det hele lyder lidt mystisk og som om grækerne ikke rigtig vil se i øjnene at det kommer til at gøre ondt på alle - i en lang periode - uden at jeg kender et klap til græsk politik, men når man hører kommentarer i tv eller i aviser - så virker de så egoistiske og selvretfærdige, at man slet ikke har ondt af dem. Bliver de overhovedet sociale og prøver - endda i det små at få ting til at hænge sammen i stedet for at vente på at EU skal redde dem? Hvis ikke de selv ændrer holdning - så går det værre end selv Olympens guder kan forudse... for så kommer der fremmede guder (EU) og så ved ingen noget som helst... og at de så er med i slutrunden i fodbold... det er aftalt spil.
SvarSletmen nyd nu at kunne være i det græske UDEN DE MANGE TURISTER - det må da være en fryd.
Hvad er det græske ord for Valg?
SvarSletde stemmer vel enten Ohi eller Néh (og det er det omvendte som betyder "nej"-såvidt jeg husker - altså Néh betyder "ja"...)
for at lyde som en kendt Galler - "De er skøre, de grækere".
...