onsdag den 22. maj 2013

Afsted igen til Sougia

Så skal vi endelig afsted igen til Sougia!

Vi flyver på lørdag den 25. juni 2013 med Norwegian til Chania. I lufthavnen håber vi, at Jorgos Falagaris står og venter på os for at køre os over bjergene til Sougia i sin taxi. Hans meget søde kone, Corinne, har i hvert fald lovet at han vil gøre det.

Med i taxaen har vi Margit og Denis, som - ikke helt tilfældigt - skal på en uges ferie på Kreta, samtidig med Hanne og mig.

Vi glæder os meget til at følges med dem. De kender Sougia godt. De har faktisk været der flere gange og længe før Hanne og jeg har været der. Men nu må vi se, om de får lige så mange kindkys lørdag aften i Sougia, som Hanne og jeg får.

Vi regner med at vandre nogle ture med dem. Det vil jeg skrive mere om senere. Foreløbig glæder vi os bare til at komme væk fra regnen og ned til solen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar