Anden dag på en udflugt fra Sougia

Det lille sted "Alonia" består af en lille hovedbygning og fem små bygninger, der rummer værelserne. Alle med udsigt over bjergene.

Billedet er taget torsdag aften  mod nord.Solen står lavt i vest og der er meget stille. Kun fuglene sang og biernes summen kan høres. Det er et dejligt sted.

Om aftenen steg fuldmånen op mod øst, og ejeren af Alonia, Adonis, kaldte på os for at vise os månen. Han havde selv grebet sit kamera for at fotografere månen. Det var godt at opleve, at man stadig efter så mange fuldmåner, som han må have set stadig kan betages. Lidt senere - lige inden - vi gik i seng tog jeg dette månebillede.

Efter en dejlig morgenmad fredag morgen, som blandt andet bestod af en sfakiapie, tilbød Adonis os at køre os et stykke af vejen. Vi takkede naturligvis JA. Det er jo ikke en caminovandring vi er på! Så han kørte os fra Agios Ioannis til et stykke efter broen over Aredena kløften. Til et sted ved vejen, hvor man kunne begynde nedstigningen ad en af de gamle stier.

Billedet ovenfor siger nok mest, hvor goldt, der er i området, og ikke hvor afsindigt langt ned der er ned til vandet. Vel igen omkring de 600 meter.

På dette billede kan man heller ikke se Hannes bekymrede mine ved udsigten over at skulle de mange meter ned, men man kan se, der er langt ned. Det er dog knapt så stejlt som der, hvor vi gik op!

Helt goldt er der ikke, men der er langt mellem planterne. Her er det blomstrende timian. Duften kommer desværre ikke med.

Vi fik ikke rigtig taget tid over vandringen ned, men her er vi endelig i højde med en lille landsby - Livaniana - der ligger godt 300 meter over havet. Herfra gik stien pænt ned til de to små bugte: Fenix og Likos.

Vi havde - efter Denis' og Margits fortællinger - besluttet at overnatte i Likos på "Small Paradise Hotel". Det fortalte vi i øvrigt Adonis, da vi sagde farvel til ham efter køreturen, og han bad os hilse Nikos på hotellet. Det var nemlig hans kones fætter! Sådan.

Forresten, så kostede hele herligheden på "Alonia": 2 øl (da vi ankom), middagsmad med vin naturligvis, værelse og morgenmad 58 €.

Første dag på en udflugt fra Sougia

Torsdag morgen tog vi færgen fra Sougia til Aghia Roumeli for at tage på en lille udflugt fra strand- og daselivet og for at vandre en tur på Kreta, vi ikke havde prøvet tidligere,

Vi ville nå frem til en lille landsby oppe i bjergene: Agios Ioannis, hvor vi havde bestilt en overnatning på et lille hostel "Alonia" (www.alonia.gr). Vi havde fået stedet anbefalet af flere.

Fra Aghia Roumeli vandrede vi ad kysten og nåede frem til Aghios Pavlos: et lille kapel, næsten gemt væk bag en noget pauvert udseende taverna eller hvad man skal kalde det. Man skal hen over nogle meget store sanddyner for at nå frem. Vi spiste en græsk salat og fik en appelsin juice dertil.

Godt en kilometer længere henne at stien delte den sig i én der gik langs kysten til Loutro og i én, der gik op over bjergsiden, op til Agios Ioannis. Stien er meget, meget flot afmærket med hvide og røde streger, og der er endnu ikke nogen, der har stjålet skiltene, som det er sket med skiltene på E4-vandreruten.

Vi valgte naturligvis stien til venstre op ad bjergsiden, og i begyndelsen så den ganske tilforladelig ud, som man kan se på billedet. Smuk og faktisk meget skyggefuld.

Senere begyndte det dog at se noget anderledes ud. Det var rigtig stejlt! Det stejle og anstrengende fremgår desværre ikke særlig klart af ovenstående billede, men det antyder det vel lidt.

Nogle sektioner af stien var gamle - nærmest brolagte - æselstier, og de var helt fine at gå på, men særlig sikrede er de jo ikke.

Og langt ned er der også.

Det var ikke sjovt at kikke sig tilbage og se dér, hvor vi lige havde gået. Der var meget, meget langt ned. Faktisk er stigningen nede fra vandet og op 600 meter. Med op menes op til den "kant", hvor det flader noget ud. Derfra var der yderligere en stigning på et par hundrede meter til landsbyen Agios Ioannis. Så i alt gik vi godt 800 meter op den dag.

Det var hårdt og også rædselsfuldt. Hanne er bange for at gå nedad, men kan klare at gå opad, hvis stien er nogenlunde og jeg har det svært med at få luft, når jeg aser opad. Vi var noget smadrede, da vi nåede "kanten", og heldigvis havde Denis og Margit fortalt os, at der ventede yderligere 200 meters stigning efter vi troede at vi var "oppe".

Men i Agios Ioannis ventede der os også et dejligt helt fantastisk fredeligt sted "Alonia" hvor vi spiste og over nattede og fik vasket sveden og anstrengelserne af os.

Vi havde en hilsen med til ejeren Adonis fra vores egen Adonis i Sougia, og den gode modtagelse blev ikke ringere af dette. Ejeren og hans kone Anna har lavet et dejligt sted her. Der er fem rum med i alt 14 sengepladser. Måske bygger han endnu et rum, men han ønsker ikke det bliver større. Alonia har en lille hjemmeside: www.alonia.gr på både græsk og engelsk.

Vi havde fået at vide, at Alonia kun serverede vegetar mad, men vi fik den dejligste gederet! Og man kan jo - som nogen gør - sige, at geden jo lever vegetarisk, så...

Vi gik i seng ved 21-tiden efter middags måltidet og var helt, helt færdige. Det havde været en hård dag både fysisk og psykisk. Men selvom vi var flade, så lagde vi os glade efter at have overlevet og endnu engang set fuldmånen over bjergene.

Kunst på vores nuværende arbejdsplads!

Efter vi er kommet tilbage til normale vejrforhold i Sougia er livet på stranden også ved at vende tilbage til noget nær det sædvanlige.

Her er nogle af de mere markante stenfigurer, der rejser sig langsomt henover stranden. Vi kender ikke ophavsmanden eller hans nationalitet, men vi gætter på teutonisk oprindelse.

Back to normal!

Så er alt heldigvis atter tilbage til det normale her i Sougia.

Blæsten er stilnet af, vandet er faldet - næsten - til ro. Folk er vendt tilbage til stranden, livet begynder at ligne det, det plejer hernede.

Hedebølge er det dog heldigvis endnu ikke, og vandet er ikke særlig varmt endnu - efter hvad vi har hørt.

En lille vandretur i det sure vejr

Vi tog os sammen i dag og vandrede én af de ture vi har vandret et par gange før, men det var alligevel en dejlig lille tur.

Vi gik op gennem kløften mod Lisssos, men i stedet for at dreje til venstre ved skiltet til Lissos fortsatte vi et stykke opad til vi nåede et sted, hvor der ved hjælp af røde malerprikker vises af til højre. Her klatrede vi så op over en kam og gik så igennem nogle smukke kretiske strøg ned mod kapellet Agia Irini, og tilbage mod Sougia. Alt i alt en stille og rolig tur på små 3 timer.

Billedet viser - for én gangs skyld - ikke Hanne bagfra, men mig selv.

Vejret har været bedre i dag, men ind i mellem kom der lidt regn. Vi er dog nu ved at tro på, at det - om ikke i morgen - så i hvert fald på fredag bliver solskin og vejr som det plejer på Kretas sydkyst!

Når det regner

Er det godt med lidt Netflix på værelset.

Så er vi tilbage i Sougia!

Vi kom til Sougia lørdag aften den 31.maj. Fint vejr - lunt - dejligt. Havde kørt med taxi fra lufthavnen i Chania. Fin tur - stille og roligt - dejligt. Mødte de søde mennesker fra Rembetiko.

Søndag kunne vi godt se, vejret ikke var helt som det burde være den 1. juni, men vi kom da på stranden om eftermiddagen selvom det blæste ret irriterende, så sandet skar ind i os. Vi var der dog kun en halvanden time og at gå i vandet var helt udelukket.

Mandag var det helt overskyet og blæsende, og ind i mellem småregnede det! Ikke sådan rigtigt, men så vi blev usikre på, om det blev til noget meget mere. På grund af bjergene kan man jo ikke se, hvordan skyerne inde over land kommer til at udvikle sig.

Idag har vinden blæst stærk fra sydøst, men store bølger og meget varm luft (formentlig fra Libyen), men det er helt overskyet og mørkt på himlen. Ingen udsigt til sol eller bare det, der ligner.

Egentlig er det et fint vejr til at vandre i, men der hænger en usikkerhed ind over bjergene. Man ved ikke hvordan det udvikler sig, og vejrudsigterne siger mest om hvordan vejret er/bliver i Chania. Ikke hvordan der bliver her på sydkysten.

Heldigvis har vi gode bøger med. Jeg er helt fortabt i Donna Tartts "Stillidsen" ("The Goldfinch") en kæmpe roman på 750 sider. Fantastisk!

Det ser desværre ud til, at vejret bliver noget af det samme de næste par dage.

Hjemme igen

Hjemrejsedagen i går begyndte fint med sol og badning i Middelhavet. Vejret er nu blevet som "det plejer" = sol og varme og dejligt varmt havvand. Lidt (eller meget) vind om natten, men stilnen af om dagen.

Da vi kom tilbage til værelset svedige og fyldt med salt fra badet var der igen ikke noget vand!

Surt, surt!

Jeg fik dog skyllet mig nogenlunde under de få dråber der dryppede ud af bruseren, men Hanne badede i flaske vand fra køleskabet. Jeg hældte, hun skreg!

Nå, men det gik, og vi havde en fin eftermiddag med afsked i Sougia inden vi blev hentet af Falagaris og kørt til lufthavnen ved Chania. Turen hjem med Norwegian gik fint og planmæssigt.

Og endnu engang dejligt at være hjemme igen.

Kretisk dåb 7

Ingen kretisk dåbsfest eller bryllup er rigtig uden en masse skyderi med medbragte våben. Også her er det kun mændene, der folder sig ud. Og nu har vi forstået hvorfor kretiske mænd meget ofte bærer skjorten uden på bukserne ligesom en dansk murer. Så kan man ikke se den pistol, han har gemt i linningen!

Der var rigtig mange, der have en pistol med og rigtig mange skud blev fyret af, selvom vi fik fortalt, at hvert skud koster 1 €, altså 7,50 kr.

Det var ikke bare små pistoler, der blev fyret af, som det kan ses af billedet af et traditionelt kretisk køkken:

Naive danskere kunne måske tro, at man kun skød med løst krudt, at det bare var lyden man ville høre. Men ak nej!

Midt under festlighederne og en af mændenes lange danse blev luftledningen, der fører elektricitet til Fortuna skudt i stykker!

Det var formentlig et uheld, men det så flot ud. En brøkdel af et sekund troede jeg faktisk, der var nogen, der havde fyret noget fyrværkeri af. Men da alt så blev sort og musikken forstummede fattede jeg, at det var elledningen, der var skudt ned.

 Her er et nærbillede af en af de pistoler de skydeglade dåbsgæster brugte.



















Heldigvis er det blandt Sougias faste indbyggere en resolut herre: Michaelis. Inden for en halv times tid, som nok føltes noget længere for nogle, havde han hentet en generator (der kører på benzin) og koblet den til Fortunas el-system. Det var super flot og super hurtigt gjort. Hvad elvæsenet siger til det ved jeg ikke. Men festen blev reddet og fortsatte - efter hvad vi har hørt - til kl. 7:00.

Det skal i øvrigt tilføjes, at alt skyderiet foregik i det fri, og at ingen kom til skade under festen.

Kretisk dåb 6

Der var dækket op til 280 personer ved de mange lange borde i Fortuna, men det rakte overhovdet ikke til. Det væltede ind med gæster og på en eller anden måde lykkedes det at skaffe flere borde og stole og tallerkener og glas og bestik. Vi fandt aldrig helt ud af, hvor mange der deltog i festen, men formentlig mellem 350 og 400. For folk gik og kom.

Mad var det masser af:

Der var udover de hurtigt forsvundne forretter: lam (både kogt og stegt), kylling, sindssygt lækre svinekotteletter stegt på spid, græsk salat og pilaf ris. Der var også masser af søde sager, både før og efter serveringen af kødretterne. Det var enormt veltillavet og smagte fantastisk. Så var der vin i litervis serveret først i fine glasflasker, men senere i brugte 1½ liters vandflasker. Raki stod der naturligvis også på bordene og der var vand og sodavand.

Meget hurtigt kom der gang i sangen. Først rejser mændene ved ét bord sig og synger en sang/vise eller måske en smædesang (hvad forstod vi) henne ved et andet bord. Så rejser en tredje gruppe sig og svarer igen. Det er både smukt og forunderligt. Det er meget mændenes aften. Det er dem, der synger og dem der danser først. Der var et lille tremandsorkester, men de spiller ikke under mændenes sang. Kun under dansen.

Dansene, som i starten alene er mændenes område, går også efter helt bestemte ritualer eller traditioner, og man giver sig god tid. Ligesom med maden, der er lavet fuldstændigt efter "slowfood" principper, synges og danses der uden tanke på tiden eller på at man skal nå noget bestemt. Det tager den tid, det tager.

Under dansene bliver der, som det måske kan anes af billedet, drukket en del vin og/eller raki. Det er meget festligt, men når man som Hanne gerne ville kaste sig ud i den kretiske dans, blev det en meget lang aften. Vi gik fra festen kl. 3:00 og da havde hun endu ikke kunnet komme på gulvet på grund af alle de konventionsbestemte danseregler.

Kretisk dåb 5

En dåb er på Kreta næsten lige så stor en begivenhed som et bryllup, og et bryllup er en meget stor begivenhed.

Derfor er der efter dåbshandlingerne FEST!

I et diskotek, der hedder FORTUNA i udkanten Sougia blev festen for drengene afholdt. Der var dækket op til 280 personer. Vi ved det, for vi hjalp med ved borddækningen, og Hanne talte kuverterne op.

Neden for et lille udsnit af bordene, mens det endnu er dagslys.
.

Der var også gang i madlavningen i kæmpe gryder:

Og i flere dage forinden havde både en flok kvinder fra byen (inklusive Hanne) været oppe i Koustogerako og lavet crepes, én af de mange små forretter (mezedes), der står på bordene når man ankommer til festen. Vi nåede desværre ikke at smage dem, for da vi nåede frem til festen, var de revet væk.

Her er fadene stillet op på rad og række inden de skulle ud på bordene.

Vandmangel

For anden gang inden for de knap 4 uger vi har været her i Sougia brød vandforsyningen sammen. Det er bare helt forfærdeligt når det sker. Man er så afhægig af rigeligt rindende vand i ens almindelige daglige liv. Men når man er en turist på strandferie er det bare om muligt endnu vigtigere.

For ud over det almindelige behov for at kunne lave te, børste tænder, bade og ikke mindst skylle ud efter sig, så har man behovet for BADET for at skylle Middelhavs saltet af sig og for at køle sig lidt ned efter de små 30 grader uden for.

Det har virkelig været surt med vandsituationen i dag, men den ser nu ud til at være i orden. Hanne har lige været i bad uden at klage.

Det er ikke fordi grækerne er tåbelige, at Sougia har haft vandproblemerne. Første gang brød en pumpe sammen. Den er så blevet repareret eller (måske) midlertidigt erstattet af noget mindre maskinel. Da så elektriciteten blev afbrudt i går på grund af at den kraftige vind/storm rev et kabel ned, så gik den nye pumpe med ned!

Kretisk dåb 4

Inden næste blogindlæg om festlighederne EFTER selve dåbshandlingerne er her lige et enkelt billede af de to drenge Demis og Ilias og deres gudfædre. Drengene står i deres nye tøj, som de har været i Chania med gudforældrene for at købe.

Billedet er ikke helt fra afslutningen, men næsten. Der foregik efterfølgende et eller andet ritual inde i kapellet, som vi ikke rigtig kunne komme til at se, endsige fotografere.

Drengen med den store lysestage er søn af den ene gudfar.

Kretisk dåb 3

Der var rigtig mange gæster til dåbshandlingen ved kirken i Moni.

Hvor mange er svært at sige, men som nævnt i forrige blog blev der vel uddelt ca. 250 gaver af forældrene.

At der kan komme så mange skyldes blandt andet, at hvert af gudforældreparrene kan invitere 40 gæster. I princippet kan det være 40 personer (og når der som her er to børn og dermed to sæt gudforældre i alt 80 personer), som ingen af forældrene kender, men i praksis vil det jo ikke være tilfældet.

Nedenfor et lille udsnit af gæsterne på kirkepladsen.

Kretisk dåb 2

Drengene kom til dåbshandlingen i deres eget pæne tøj, men så måtte de af med det, og blev døbt iført deres badebukser. Efterdåben blev de tørret med store hvide lækre frottéhåndklæder, som deres gudforældre leverer. Tilsidst blev de så (bag kapellet eller i hvert fald ikke synligt for alle os andre) iført et nyt sæt tøj, også leveret af gudforældrene.

Drengene fik også hver en tynd guldkæde med et guldkors af gudforældrene, men det var præsten, der hængte det om halsen på dem.

Til allersidst på kirkepladsen stiller børnene, deres forældre, bedsteforældre og gudforældre sig op i en lang række og alle gæsterne ved dåbshandlingen defilerer forbi og giver hånd til hele denne række. Det afsluttes med at forældrene (via et andet familiemedlem) giver hver af gæsterne en lille gave.

Gaverne til henholdsvis voksne og børn ses nedenfor. Der var indkøbt i alt 300 gaver, og godt og vel 250 af dem blev uddelt ved kirken. Resten blev fordelt senere på aftenen ved selve festen.

Undervejs i håndsrækningen giver gæsterne en lille kuvert til faderen. Kuverten indeholder et for os ukendt beløb, og vi havde selvfølgelig ikke en kuvert med, da vi ikke anede, at det var det man gjorde!

Gaverne til drengene selv bliver også afleveret under dette forløb. Dét havde vi heldigvis klaret ved velforberedt  indkøb af Lego sager i København.

Som en beskeden tak til gudforældrene giver forældrene dem en gave. I gamle dage f.eks. et ur. Ved denne lejlighed fik hvert af de to gudforældrepar en Sony laptop computer! Vi så desværre ikke selve overrækkelsen af disse gaver.

Kretisk dåb 1

Så oprandt i går endelig den længe ventede meget store dag i Sougia, hvor Wanda og Adonis to yngste drenge Demis og Ilias skulle døbes som henholdsvis 7 og 6 årige. Det er en meget stor begivenhed, som ikke bare kan beskrives i et enkelt eller to blogindlæg.

Men for at begynde med selve dåbsritualet og handlingerne omkring det.

Selve dåbshandlingen for hver af de to drenge var meget langvarige med oplæsninger af alenlange græske tekster, og inkluderede desuden for os et par noget fremmedartede elementer som olivenolie og og en lille saks:

Det er jo ikke fordi vi forstår særlig meget af det græsk ortodokse ritual, men drengene får smurt olivenolien på kroppen, og præsten klipper fire små totter hår af dem. Det virker på mig. som et urgammelt hedensk ritual, og ingen vi har spurgt har kunnet forklare, hvorfor man klipper eller olivenoliens betydning ved dåbshandlingen. Kun at det har man altid gjort!

Drengene blev i øvrigt også bemalet på kroppen med noget grønt farve. Nogle kors på bryst og ryg og ligeledes på arme og fødder. Desuden nogle grønne prikker på kinder og pande.

Drengene tog hele dåbshandlingen umanerlig flot, selvom de stod i den store kobberdøbefont i deres henholdsvis blå og røde badebukser. Det hele foregik udendørs foran den lille kirke i dejligt lunt vejr.

Der var to dåbshandlinger, så der var to præster og to sæt gudforældre, så der var måske derfor det varede 2 stive klokketimer fra klokken 19 til 21.

Kat med slange

Her er et ikke særlig godt billede af katten med sin slange.

Lille kat på vejen dér.....

Der er mange katte i Sougia. De allersødeste så vi forleden dag. Hvis man kan blive skruk for kattekillinger kender jeg én der blev det.

Katteglæden kølnedes dog en del i dag, da Captain Georges kat "legede" med en af de lokale slanger! Slangerne er IKKE giftige og katten nød sin leg. Tilsidst slap slangen væk.

Men oppe over for Raki Bar bor der en kat med 3 killinger, ret nyfødte. Og ret søde. Det var dog kun den ene killing, der havde mod til at vise sig offentligt.

Strandkunst

Sougias strand er en udpræget stenstrand.

Man kan finde små øer af sand, som man kan lægge sit liggeunderlag og håndklæde på, og så glæde sig over de nærliggende sten, der kan bruges til at fastholde liggeunderlaget og håndklædet, når der kommer vindstød. Og det gør der næsten altid.

Men stenene på stranden kan også bruges på andre mere kunstneriske eller sjove måder. I går eftermiddags passerede vi denne lille enkle skulptur.

Med mindre havet og bølgerne fjerner skulpturen vil den formentlig blive liggende sommeren over. Vores erfaring er, at gæsterne på stranden - turister, lokale og grækere fra Chania - passer på sådanne skulpturer. Ingen piller ved dem eller tager sten fra dem. Der er nu også rigeligt at tage af på stranden i øvrigt

Kiosken

Kiosken (eller periptero'en) i Sougia er et vigtigt element i landsbyens liv. Både for de lokale og for turisterne. Man kan her købe alskens godt. Især af de ting, man helst skal undgå, såsom cigaretter og andet tobak, slik, chokolade, is og sukkerholdige drikke i lange baner.

Man kan også købe alt muligt andet, men jeg kan ikke huske om man kan købe øl i kiosken. Hvad kioske ikke kan levere det kan til gengæld Pelican-supermarkedet.

I gamle dage (= i 1980'erne) var det altid fra en periptero-telefon Kasper og jeg ringede til Lone og fortalte, at vi havde det godt. I dag har mobiltelefonerne slået den del af handlen ud, men der sælges stadig telefonkort, man kan bruge i én af de to telefonautomater, der (endnu) findes i Sougia.